|
 Bagsidens læsere har ligesom resten af landets befolkning et vist kvantum private
idiosynkrasier, som er mere eller mindre velbegrundede, men vi holder af jer alligevel. Specielt
når vi får et brev som det, vi har fået fra Torben Vitting i Hvidovre. Først skal vi lige have
historien om den forsvundne pingvin i London Zoo:
"Billedet blev taget i pingvinanlægget, hvor en pingvin netop var kommet op fra vandet og i
roligt tempo vraltede af sted, indtil den standsede, og jeg begyndte at stille skarpt. Men lige
pludselig tog pokker ved den, og den spænede af sted ud af fokus, samtidig med, at jeg trykkede
på knappen. Da jeg fik filmen tilbage, viste det sig, at jeg havde taget et billede af en
pingvinklat og en pingvinrøv! Læg i øvrigt mærke til fodsporene, der viser det rolige tempo og den
pludselige sprint ud af billedet!", skriver Torben Vitting.
Aha, en ganske 'almindelig' spøjs historie, men så tager brevet en anden drejning:
"Og så en anden ting - Sune! Sune er noget man kan hedde, til man fylder 18 år, og
derefter tager man sig et nyt navn!", fastslår vores læser.
Ja, ja, da. Måske er det synd for dem, som hedder Sune, men hvad er begrundelsen
for den personlige aversion?
"En af mine bedste venner var til graviditetsøvelser sammen med sin kone. En
fjerdedel af de gravide havde ikke nogen partner med. En anden fjerdedel havde medbragt
manden under trusler om, at de skulle med, ellers var det nul sex i seks måneder. Og
halvdelen havde det ligesom min kammerat: Har man sagt A, må man vel hellere også sige
B. Undtagen to fyre, der bare var med på det hele og med meget stor iver deltog i alt.
De hed begge to Sune!", skriver Torben Vitting, og så er alle vist med!
| |
Som ekstra hjælp har han samlet en række eksemplaer på det, som må karakterisere en
Sune De kan ses i boksen ved siden af. Men er der noget om det med ham der Sune?
Goddag, det er Politikens Bagside, vi har fået et brev fra en læser, som har et
noget anstrengt forhold til navnet Sune. Er der videnskabeligt belæg for, at folk med
det navn er særligt irriterende?
"Navnet er afledt af Sunr, som er nordisk og betyder søn, men om der er
videnskabelig fakta for, at de er irriterende, tror jeg ikke. Det er folk fra 1960erne
og 1970erne, som har fået de navne. Det er yngre mennesker, og de kan godt være
irriterende".
Men er det specielt for dem, som hedder Sune?
"Hvis man skulle lave en tv-serie om en friskole i 1970erne, og hvor ungerne har
politisk bevidste venstrefløjsforældre, så vil de børn sikkert hedde Sune", forklarer
Michael Lerche Nielsen.
Altså, sådan nogle politisk korrekte nogle?
"Ja, det kan de godt være".
Og derfor lidt irriterende?
"Ha, ha, ja, det kan de være".
Den gode adjunkt har ikke lige tallet på, hvor mange der hedder Sune, men han og
Bagsiden bliver enige om, at der sagtens kan være nogle dumme Suner imellem. Men det kan
der jo være blandt alle navne. Ham Sune, som adjunkten kender, er ikke irriterende, så
måske er det ikke så slemt at hedde Sune alligevel.
|
